En klog mand – måske endda flere kloge mænd og kvinder?? – sagde engang noget i retningen af at for at se fremtiden, må man forstå fortiden og leve i nutiden. Eller noget i den retning (gad virkelig ikke google det …)
Jeg forstår ikke alt i min fortid. Jeg forstår ikke hvorfor nogle ting blev som de gjorde. Derfor kan jeg heller ikke forudse fremtiden.
Lever jeg i nuet??? Prøver – og dog se jeg at jeg optager min tid fordi at det skal tjene min fremtid til gode. Er det at leve i nuet?? Men om ikke andet forsøger jeg at gøre mine drømme til realiteter – og hvem er vi dog, hvis vi ikke har forhåbninger, drømme og visioner? Et er dog at drømme om de mange mio. vi aldrig vinder i lotto, noget andet er at skabe muligheden for at drømmene kan blive til virkelighed.
Jeg har altid været impulsiv. Elsker det spontane – elsker at blive overrasket og se hvad dagen bringer.
Mit sind behøver også struktur – det giver mig tryghed. Overblik. Uden overblik og struktur kan det impulsive og spontane nemt forvandle livet til kaos … Kaos er kreativt – men også stressende. Og kaos avler utryghed.
De sidste måneder – siden bruddet med H – har jeg brugt på skiftevis at minimere kaos i mit liv. Det er lykkedes mig at få elementært styr på nogle essentielle ting og hvilken ro og tryghed det har givet mig. En vigtig note er taget med til fremtiden. Aldrig mere kaos på denne konto – aldrig mere denne utryghed. Underskud vendes til overskud – også til fremtiden.
Mit hjem tager form – min form. Jeg hygger mig med det. Og tager mig tiden til det. Mærker efter og dyrker det. Dyrker mine principper om hygge, secondhand og industriel fransk/svensk miskmask. Langsomt men sikkert kommer der orden på kaos. Mit hjem er min opladerstation – og alt hvad jeg har brug for, findes her. Hvilken lykke, der i virkeligheden måske er ganske forbavsende få, forundt?!?
Siden bruddet har jeg skam også formået at skabe mere kaos. Følelseskaos. I bakspejlet måske endda nødvendigt kaos. Opklarende og afklarende. Smertefuldt følelseskaos som i sidste ende måske giver nogle ganske uklædelige hår på brystet, men ikke desto mindre gav jeg mig selv lov til at bryde lidt sammen. Hulke mens jeg bankede panden imod muren og indså at nogle magter og mure er for høje og reelt er ubestigelige. Og hvor pokkers ondt det gør at falde ned fra disse mure igen og igen og … Men kaos og blå mærker har måske endeligt formået at holde mine øjne åbne og tilføre nyt og endog væsentlig struktur til fremtiden. Det vigtige hvad søger jeg? Jeg ved at nogle ting betyder mere nedtur end optur – og jeg bryder mig i virkeligheden meget lidt om de faretruende nedture.
Jeg må passe på mig selv!
Mig selv… det er i sig selv en erkendelse. At mig selv er i første række. Min lyst! Min verden! Mine behov!
Ingen skubber eller forskyder. Ingen knuder der bindes og ingen kameler der skal sluges. Ingen bristede forventninger – og dertilhørende skuffelser. MIG SELV!
Og dog ikke alene…
Kvinderne omkring mig fylder. Indtager mig. Favner mig. Og jeg favner dem så godt jeg formår. Bånd bindes stærkere og stærkere. Ja selv familiebånd bindes på ny. Og det føles godt.
Så er der alt det som godt nok er sjovt alene – men bedre når man er flere. SEX!! BDSM!! enkeltstående oplevelser fylder mig op. Nærer mig efterhånden som jeg kan kigge på det enorme kaos som i et kæmpe gang bang med følelser blander sig i et forbavsende stort rod.
Modet vender retur. Lysten vender retur.
Jeg er på vej…faktisk på mange veje.
Jeg forstår ikke alt i min fortid. Jeg kender ikke alt til min fremtid. Og fred være med det!
